Lørdag D. 27. November 2021 07:06
Vi ses på Facebook!
Navigation
· Spasme Angina
· Småkarssygdom
· Undersøgelser
· Behandlinger
· Skemaer

· Artikler
· Downloads
· Links
· Fotoalbum
· Debatforum

· Retningslinier
· Om denne side
· Driftsudgifter
· Donationer
· Kontakt siden
· FAQ/Hjælp
· Artikler af brugerne
· Søg
Nyeste artikler
· Kan du være i den 't...
· Koronararterie spasm...
· Kronisk syg, hvad er...
· Koronararterie spasm...
· Yngre kvinder undlad...
Sidste nye links
· Microvascular Diseas...
  Microvascular diseas...

· Pathophysiology of C...
  Ischemic heart disea...

· Coronary spasm: It’s...
  Coronary spasm is ca...

· Husk at få din influ...
  Sæsonen for influenz...

· Hvem skal have tredj...
  En ny runde af coron...

· ‘I was told “invisib...
  – as research shows ...

· Kontakt til almen pr...
  Patienter med luftve...

· Forskere vil kunne f...
  Et stigende antal pa...

· Sundhedsstyrelsen fr...
  Sundhedsstyrelsen fr...

· Improving the Diagno...
  Dr. Samit Shah is st...

Seneste downloads
· Brochure 2021
· Sygepleje til patien...
· Nyhedsbrev December ...
· Oversigt over tidlig...
· Oversigt over tidlig...
Vi anbefaler:
· Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X
· Hjerteforeningen
· Hjertebogen
· Patientens Bog
Udenlandske sider
· Inoca International
· International Heart Spasms Alliance
· British Heart Foundation
· Irish Heart Foundation
· Deutsche Herzstiftung
· Australian Heart Foundation
· American Heart Association

Spasme Angina

(Prinzmetal Variant Angina)

Hvad er Spasme Angina?

Spasme Angina (diagnosekode DI201) er en meget sjælden og alvorlig hjertesygdom, der findes i to varianter. Èn hvor kranspulsårerne er helt normale, og én hvor der ofte er lette forkalkninger. Begge typer skyldes, at der kommer spasmer/kramper i en kranspulsåre med det resultat, at blodkarret trækker sig sammen, blodtilførslen til hjertemusklen ophøre, og der kommer hjertekramper - også kaldet angina pectoris.

Man ser ofte, at patienter som har Spasme Angina, har en tendens til migræne, og nogle lider også af Raynauds Syndrom (diagnosekode DI730).

Hvad der føre til, at nogle mennesker udvikler Spasme Angina er stadig uvist. Men der er en tendens til, at det er flere kvinder end mænd det bliver diagnosticeret med Spasme Angina, så der bliver spekuleret i om det har noget med hormoner at gøre.

I 1996 blev der lavet nogle forsøg på Toyama Medical and Pharmaceutical University, i Japan, hvor man undersøgte, om det måske havde noget at gøre med mangel på E vitamin (Du kan læse artiklen her). Denne teori blev dog ikke bekræftet. Til gengæld opdagede man, at der var en tendens til, at patienter med Spasme Angina havde forhøjet kolesterol. Eller helt præcist havde et forhøjet niveau af LDL kolesterol.

Hvordan føles det?

Et anfald af hjertekramper føles forskelligt fra person til person, og ikke mindst kan der være store forskelle på, hvilke symptomer en kvinde har i forhold til en mands. Oftest er symptomerne en følelse af sammensnørende, trykkende, sommetider smertende fornemmelse, der er i brystet i forbindelse med iltmangel i hjertemusklen. Den trykkende smerte kan stråle op i halsen, op i kæben, op mod skuldrene og evt. ud i armene

Kvinders symptomer kan være lidt svære at tolke og er mere diffuse end hos mænd, men de skal stadigvæk tages alvorligt. Symptomerne kan optræde alene eller flere ad gangen. De kan komme, gå over og komme igen, og de behøver ikke være ledsaget af smerter. Symptomerne kan opstå ved psykisk stress eller ved fysisk aktivitet. Symptomerne hos kvinder kan blandt andet være:

  • Ubehag i brystregionen - en trykkende eller strammende fornemmelse
  • Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken i brystet
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed, kvalme eller opkastning
  • Koldsved
  • Smerter/ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe
  • Usædvanlig mathedsfølelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven
  • Følelsen af, at der er noget rivende galt

Hvad udløser anfald?

Flere ting kan udløse et anfald, når man har Spasme Angina. Kulde, stress, et stort måltid, og andre gange kommer de helt uprovokeret. Det er ikke usædvanligt, at patienterne får anfald mens man hviler sig eller sover, snarere end når man bevæger sig.

I svære tilfælde hvor man har et anfald af hjertekramper, som strækker sig over længere tid, kan det medføre at der er nogle hjerteceller dør. Sker dette har man per definition det man kalder for en blodprop i hjertet (infarkt betyder vævsdød) – også selvom at der ikke fysisk er en blokering i en blodårer.

Hvordan stilles diagnosen?

Der findes to undersøgelser, hvor det er muligt at finde ud af om det er Spasme Angina.

Den ene undersøgelse er en såkaldt vejrtrækningstest, eller også kendt som hyperventilationstest. Den anden undersøgelse er en ergometrintest (eller nogle gange kaldet for Methergintest), hvor man får sprøjtet noget medicin ind i selve kranspulsåren, med det formål at fremkalde hjertekramper.

Behandling af Spasme Angina?

Man behandler ofte patienter med Spasme Angina med Calciumblokere, Nitroglycerin depot tabletter samt Nitromex til akut anfald. Man har tidligere i svære tilfælde behandlet patienter med morfin, men dette er lægerne meget tilbageholdne med i dag. Morfin er for det meste forbeholdt til behandling af, et akut anfald af hjertekramper.

Man skal dog gøre sig klart, at formålet med den medicinske behandling udelukkende er at lindre symptomerne, da det ikke helbreder. Der findes ikke en kur for Spasme Angina, men med den rette medicin og hensyn i ens hverdag, er det muligt at lære at leve med denne sygdom.

Behandling med medicinsk Cannabis, er noget man skal være påpasselig med. Forskning fra udlandet tyder på, at det kan forværre sygdommen. Hvis man er i behandling med visse typer af blodfortyndende medicin kan det giver yderligere komplikationer. Der er desuden også rapporter om, at det kan giver forhøjet blodtryk, som jo generelt er noget man bør undgå som hjertepatient.

Hvad med stents?

Man har i sjældne tilfælde forsøgt, at indsætte stent i nogle patienter med Spasme Angina, men resultatet har været dårligt. Ofte ser man nemlig, at på trods af, at det lykkedes at indsætte en stent præcist der hvor kranspulsåren får spasmer, så har det vist sig at spasmen ofte flytter sig nedenunder stenten, med det resultat at patienten stadigvæk får hjertekramper. Derfor er det en behandlings metode, der ikke kan anbefales.

Hvis du er ryger og har Spasme Angina

Rygning kan fremprovokere angina anfald, så derfor anbefales det på det kraftigste, at man som patient med Spasme Angina ikke ryger nogen form for tobak eller e-cigaretter.

Men hvis man allerede er ryger og ønsker at stoppe, skal man være meget varsom med at bruge nikotinprodukter som for eksempel Nicorette. Læser man indlægssedelen i disse produkter, står der faktisk, at man helt fraråder brugen af Nicorette til dem med "Spasme Angina, ustabil/stabil angina". Så der er ikke nogen let måde for denne gruppe mennesker, at gennemføre et rygestop.

Fremtiden med diagnosen Spasme Angina?

Dette er der ikke mange læger, der siger noget om. Men fakta er at Spasme Angina er en progressiv sygdom, og man ser derfor ofte, at patienterne gradvis bliver dårligere jo ældre de bliver. Som følge heraf har mange desværre på grund af smerter og trætheden i forbindelse med Spasme Angina, meget svært ved at opretholde det liv, de havde før sygdommens debut. Flertallet af patienter med Spasme Angina får store problemer med at kunne klare deres arbejde. Nogle få kan klare et fleksjob, men langt størstedelen ender på en en førtidspension.

Patienter med Spasme Angina har desuden en markant øget risiko, for at udvikle en hjerterytme forstyrrelse.

En anden ting man som patient med Spasme Angina bør være opmærksom på er, at man under anfald af svære hjertekramper, har en risiko for at få hjertestop. Derfor er det vigtigt, at søge læge eller ringe 112, hvis du ikke kan få kramperne under kontrol med nitroglycerin spray eller tabletter.

Forskning

Den seneste forskning giver yderligere grund til bekymring for denne gruppe af patienter, da noget kan tyde på, at selvom man ikke har åreforkalkning, som er behandlingskrævende i form af indsættelse af stents eller bypass operation, så kan det se ud til at man har en større risiko for at udvikle en anden hjertekarsygdom, end den man allerede har.

En gruppe kardiologer fra Bispebjerg Universitets Hospital, med Lasse Jespersen i spidsen, fik i august 2011 offentliggjort en undersøgelse i European Heart Journal. Her har man set på, hvordan det er gået den gruppe af patienter som fik lavet en KAG i 2009, men hvor man ikke fandt forsnævringer i kranspulsåren, som kunne forklare deres brystsmerter. Her har det vist sig, at på trods af, at der ikke var større forsnævringer i kranspulsåren, at så havde patienterne en 52 % større risiko at få en hjertekarsygdom.**

Problemet ser ud til at være, at man sender patienter hjem uden en sikker diagnose og behandling. For mænd drejer det sig om 32 % som bliver sendt hjem uden en klar diagnose, og for kvinder drejer det sig om 65 %.** Dette kan muligvis være forklaringen på, hvorfor flertallet af dem der får stillet diagnosen Spasme Angina er kvinder.

På baggrund af undersøgelsen har Overlæge og Professor Eva Prescott valgt at arbejde videre med problematikken med hendes forskningsprojekt - Bedre diagnostik og behandling af kvinder med angina pectoris uden obstruktiv karsygdom. Til dette formål modtog hun 8 millioner kroner af Hjerteforeningen i november 2011. Desværre tager sådanne projekter jo ofte tid, og især et projekt af denne størrelse. Derfor er det først inden for det sidste årstid, at der er begyndt at komme resultater af dette projekt.

Præcist hvad det får af betydning for patienter med det Spasme Angina, er svært at sige på nuværende tidspunkt. Men som udgangspunkt bør man sørge for at lytte til sin krop, og hvis ens symptomer bliver værre, eller man får symptomer man ellers normalt ikke har, så opsøg læge.

Det at man har en hjertesygdom, udelukker ikke at man også kan få en anden.

Spasme Angina…Prinzmetal?

Prinzmetal Variant Angina har i mange år, været det diagnosenavn man har brugt til at beskrive spasmer i kranspulsårerne. Men i de seneste par år har det ændret sig, og man er nu gået over til diagnosenavnet Spasme Angina, som jo også meget bedre beskriver, hvad det er for en sygdom det drejer sig om.

Hvorfor kaldte man det så for Prinzmetal Variant Angina? Sygdommen er opkaldt efter den læge, som først opdagede denne hjertesygdom, den amerikanske kardiolog, Myron Prinzmetal (1908-87).

Spasme Angina går under mange navne, hvilket kan gøre det hele endnu mere forvirrende. Det går blandt andet under følgende navne:

  • Prinzmetal's Syndrome
  • Prinzmetal's Variant Angina
  • Prinzmetal's Variant af Angina Pectoris
  • Prinzmetal-Massumi syndrome
  • Prinzmetal's Angina
  • Variant Angina
  • Angina Inversa
  • Spasme Angina
  • Koronar Arteriespasme
  • Vasospastik Angina

Er Spasme Angina og Småkarssygdom det sammen?

Nej, det er ikke det samme. Forskellen på Spasme Angina og Småkarssygdom er i hvilke kar, at kramperne opstår. Ved Spasme Angina opstår kramperne i de store kranspulsåre, og ved Småkarssygdom opstår kramperne i de mindre kar på hjertet. Men ellers er symptomer og behandlings metoderne de samme.

Der findes en patientforening, som hedder Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X. Foreningen er primært rettet mod patienter med Småkarssygdom, men patienter med Spasme Angina kan også få vejledning, samt mulighed for at få kontakt med andre patienter. Specielt foreningens selvhjælpsgrupper kan være en god støtte for denne gruppe patienter, da man her kan udveksle erfaring og mødes med andre i samme situation.


Kilde: Hjerteforeningen
*=Kilde: Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X
**=Kilde: Horsens Folkeblad
Note: En del af de brugte oplysninger, er fra et foredrag af Hans Erik Bøtker, fra maj 2005.
Artiklen er sidst opdateret den 2. juli 2021

Der er ikke skrevet kommentarer.
Du skal logge ind for at kommentere.
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Fantastisk! Fantastisk! 14% [1 Stemme]
Rigtigt godt Rigtigt godt 86% [6 Stemmer]
Godt Godt 0% [Ingen stemmer]
Hverken godt eller dårligt Hverken godt eller dårligt 0% [Ingen stemmer]
Dårligt Dårligt 0% [Ingen stemmer]
Translate this page
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
· Gæster online: 2

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 154
· Nyeste bruger: Bes
Fødselsdage i dag
Esil
Replikboks
Du skal være logget ind for at skrive en replik.

29. august 2021 13:02
Hej Leif Petersen Hjertelig velkommen , jeg håber du finder den information, eller hjælp du eventuelt har brug for her på siden. Smile

27. juni 2021 19:25
💐🎂He
j Margot. 🇩🇰Hj
ertelig tillykke med fødselsdagen 🎂💐&#1
27465;🇰&#100
84;️

29. maj 2020 10:33
Jeg ønsker jer alle en god pinse.

08. april 2020 21:58
I ønskes alle en God Påske Easter04

10. marts 2020 13:06
Det er skam så lidt Anni Tup

04. marts 2020 15:49
nyder at få besked hver gang der er nyt herinde. Tak Gitte

Siden dannet på: 0.04 sekunder 7,057,118 Unikke besøg