Mandag D. 17. Juni 2019 23:21
Vi ses på Facebook!
Navigation
· Prinzmetal Variant Angina
· Kardiologiske Syndrom X
· Undersøgelser
· Behandlinger
· Skemaer

· Artikler
· Downloads
· Links
· Reklamer for siden
· Nyhedsbreve
· Banner
· Fotoalbum
· Debatforum

· Retningslinier
· Om denne side
· Driftsudgifter
· Donationer
· Kontakt siden
· FAQ/Hjælp
· Artikler af brugerne
· Søg
Nyeste artikler
· Koronararterie spasm...
· Kronisk syg, hvad er...
· Koronararterie spasm...
· Yngre kvinder undlad...
· Hjerte symptomer rel...
Sidste nye links
· Nye tal: Kender du v...
   HjerteTal er Hje...

· HjerteTal.dk
  HjerteTal er Hjertef...

· Vejledning om behand...
  Vejledning fra Sundh...

· Min Læge
  Min Læge’ er en app,...

· Danske Regioner og H...
  Når blodpropper ramm...

· Lars fik lynbehandli...
  I Region Midtjylland...

· All about microvascu...
  Microvascular angina...

· Microvascular Angina
  Informations ark fra...

· Sundhedspolitisk Tid...
  Det sidste nye inden...

· Stratified Medical T...
  Patients with angina...

Seneste downloads
· Sygepleje til patien...
· Brochure 2014
· Nyhedsbrev December ...
· Oversigt over tidlig...
· Oversigt over tidlig...
Vi anbefaler:
· Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X
· Hjerteforeningen
· Patientens Bog
EKG'ets ABC

Denne artikel er skrevet af Mik Andersen og vi har her på siden fået tilladelse til at ligge artiklen op. Du kan se artiklen i dens orginale udgave på mikandersen.dk.

EKG

EKG er et særdeles nyttigt værktøj til at præcisere problemet ved Akut Coronar Syndrom. Da det samtidigt er et ret uoverskueligt studie at komme i gang med, har jeg fra start af, prøvet at skære essensen fra og holde fast i den. Det er lykkedes og der er da efterhånden også en del kolleger og samarbejdspartnere, som har fået en kopi af mine notater. I det nedenstående har jeg prøvet at holde mig til det enkelte i karakteristikken i hver rytme. -"Keep it simple", om du vil.

Dertil er der skrevet nogle enkelte huskeregler, som jeg bruger. Disse huskeregler kan virke absurde og latterlige og det er ikke sikkert at du kan bruge dem, men de er altså taget med alligevel. For at få gavn af dette, kræver det at man har en vis basalviden omkring EKG, samt at man er i stand til at danne bro imellem papiret og fysiologien i hjertet.

Jeg håber at dette vil hjælpe dig godt i gang med EKG læsning / tydning af de mest almindelige arytmier, på en enkel og måske lidt simplificeret måde.

Værsgo:

EKG – Basisviden

For at kunne finde det abnorme, er det en forudsætning at man kender det normale! Helt grundlæggende er der i det normale EKG nogle bestemte rammer for hvad der skal være og hvad der ikke skal være. Der skal være et bestemt antal takker, P + Q + R + S + T, samt evt. en ekstra T-tak og nogle enkelte tidsrammer i billedet. Disse tidsrammer er bestemt til at være 0,12 - 0,22 sekund for PQ-intervallet, samt max. 0,12 for det samlede QRS-kompleks. Ligger et EKG uden for disse rammer, er der noget som ikke er normalt.

For at kunne bruge EKGét til noget som helst, er det vigtigt at man forstår hvad de enkelte takker og intervaller symboliserer, rent fysiologisk.

P-takken - Er et udtryk for impulsudbredelse over atrierne (Forkamrene). Derfor kan man eksempelvis konkludere at atrierne ingen pumpeeffekt har, hvis der ikke findes nogen P-tak på EKGét.

PQ-intervallet - Er vigtig fordi at det giver et billede af om AV-knuden (Atrie Ventrikulær knuden) forsinker strømmen som den skal og ikke for længe. Denne forsinkelse er vigtig, da Atrierne trods alt skal have lidt tid (0,12 - 0,22 sekund) til at pumpe blodet ned i ventriklerne (Hjertekamrene). Modsat er for lang tid heller ikke godt og er et sygdomstegn.

I visse fora, benævnes PQ-intervallet som "PR-intervallet".

QRS-komplekset - Er et udtryk for ventriklernes sammentrækning og dermed hjertets egentlige pumpeeffekt. For at denne effekt er optimal, skal det foregå på ret kort tid (max 0,12 sekund). Tager det for lang tid, er den elektriske overledning i ventriklerne ikke i orden og vises som et breddeøget (Grenblok) og ofte voldsomt kompleks måske med "M-konfiguration" (Kaninører).
På det normale EKG, er Q-takken ubetydelig eller måske helt væk, hvorimod en stor Q-tak er et udtryk for en decideret skade på hjertet fra tidligere sygdom (ikke akut).

T-takken - Er et udtryk for hjertets "repolarisering", eller sagt på en anden måde, bliver cellerne nulstillet og dermed klargjort til en ny impuls. Hjertet har således ingen muskulær aktivitet under T-takken, men "genoplader" bare.
Cellerne kan ikke afgive nogen impuls uden først at være repolariseret, så denne repolarisering kan altid ses på EKGét. Dog kan T-takken være helt sammenvokset med hovedkomplekset og være svær at adskille.
I de første 2/3 af T-takken, hvor kun en del af cellerne er repolariseret, er hjertet sårbart over for et elektrisk stød og kaldes "Den vulnerable periode". Får man et elektrisk stød, eksempelvis 220 volt, i denne periode, kan der opstå arytmi eller måske endda hjertestop, op til et døgn efter hændelsen.

Den isoelektriske linie - Er den vandrette grundlinie, hvorfra de forskellige positive eller negative takker udspringer fra.
Denne grundlinie kan i visse tilfælde være vanskelig at placere. I disse vanskelige tilfælde, går man ud fra T-takkens afslutning, da hjertets celler netop er nulstillet her.

Takkernes benævnelse og intervallerne er beskrevet på illustrationen herunder.

Et normalt EKG, bør desuden vurderes ud fra en længere strimmel, så det er muligt at sammenligne komplekserne i et samlet mønster. Der skal være ensartethed i forløbet og samme antal takker i de enkelte komplekser. - Dog kan der eksempelvis forekomme en enkelt ventrikulær ekstrasystole engang imellem, uden at det betyder noget.


Karateristik af de enkelte rytmer:

Sinusrytmerne - Er alle styret af Sinusknuden, er ensartede og regelmæssige.


articles: Sinusrytme.jpg
Sinusrytme - SR articles: glad2.jpg

  • Ensartet rytme med frekvens mellem 50 og 100.
  • P-tak : QRS-kompleks 1 : 1.
  • PQ-interval mellem 0.12 – 0,22 sekunder – mellem 3 og 5,5 små tern.
  • QRS-kompleks ikke over 0,12 sekunder – 3 små tern.


articles: Sinusbardicardi.jpg
Sinusbradykardi articles: Gab.jpg

  • Som Sinusrytme, men frekvens under 50.


articles: Sinustackycardi.jpg
Sinustakykardi articles: Forpustet.jpg

  • Som Sinusrytme, men frekvens over 100.


Atrieflagren & Atrieflimmer - Er opstået ved for mange impulser i atrierne og er ikke sinusstyret.


articles: Afla.jpg
Atrieflagren - AFLAarticles: Forbloeffet.jpg

  • Savtakket grundlinie. Atrial frekvens 250 – 350 slag / min.
  • Ikke breddeøget QRS-kompleks.
  • Kan være både regelmæssig og uregelmæssig.


articles: Atrieflimmer2.jpg
Atrieflimmer - AFLIarticles: Forslaaet.jpg

  • Ingen P-takker.
  • Flimrelinie i stedet for isoelektriske grundlinie. Nedstrygertakket. Atriel frekvens: 350 - 600.
  • Uregelmæssig ventrikelrytme med frekvens typisk over 100 systoler / min.
  • Ikke breddeøget QRS-kompleks.

Bemærk: Atrieflimmer er den hyppigst forekomne tackycardi blandt voksne. Er ofte efterfulgt af embolier pga. thrombedannelse i atrierne, typisk som apoplexi.

De supraventrikulære rytmer og ekstraslag - Er ikke sinusstyret, men fra atrierne eller AV-knuden.

articles: SupraVentrRytme.jpg
SupraVentrikulær rytmearticles: Tanker.jpg

  • Abnorm P-tak – Ofte omvendt.
  • Ikke breddeøget QRS-kompleks.

Bemærk: Supraventrikulær betyder ”Over ventriklerne”- Supra = Toyotas topmodel- toppen af hjertet. – Rytmen stammer et sted fra atrierne.


articles: SupraVentTacky.jpg
SupraVentrikulær Takykardiarticles: Meget-ked.jpg

  • Abnorm eller ingen P-tak – Ofte omvendt.
  • Ikke breddeøget QRS-kompleks.
  • Rytme > 100.

Bemærk: P-takken kan være svær at erkende pga. den hurtige rytme.


articles: Supraventrikulaere-ekstrasy.jpg

articles: SupraVentEkstrasys.jpg
SupraVentrikulær Ekstrasystolerarticles: Forskraekket2.jpg

  • Systoler før forventet.
  • Abnorm P-tak.
  • Ikke breddeøget QRS-kompleks.

Bemærk: Ekstrasystolernes P-takker kommer fra samme sted i Atrierne (de er ens), i dette eksempel, men sådan behøver det ikke at være.


articles: NodalRytme.jpg
Supraventrikulær Nodal rytme – Nodal rytmearticles: Forslaaet.jpg

  • Ingen P-tak.
  • Ikke breddeøget QRS-kompleks.

Bemærk: Nodal betyder knude = AV-knude. Rytmen stammer fra AV-knuden.


articles: NodalEkstrasys.jpg
Supraventrikulær Nodal Ekstrasystole – Nodal ekstrasystolearticles: Grum.jpg

  • Systole før forventet.
  • Ingen P-tak.
  • Ikke breddeøget QRS-kompleks.

Bemærk: Den forventede systole bortfalder fra grundrytmen.


De ventrikulære ekstrasystoler - Er styret fra ventriklerne.

articles: VentrEkstrasys.jpg

articles: VentrEkstrasys2.jpg
Ventrikulær Ekstrasystoler - VESarticles: Forskraekket2.jpg

  • Systole før forventet.
  • Breddeøget QRS-kompleks.
  • Ingen P-tak.
  • Ekstrasystolen erstatter det forventede slag, der bortfalder fra grundrytmen.

Bemærk: Ekstrasystolerne i det øverste eksempel kommer samme sted fra i ventriklerne (de er ens), mens de kommer fra forskellige steder i ventriklerne i det nederste eksempel (De er forskellige).


articles: Bigimini.jpg
Ventrikulære Ekstrasystoler i Bigeminiarticles: Forslaaet.jpg

  • Rytme, hvor hver 2. systole er henholdsvis VES / almindelig systole.

Bemærk: Rytmen kan ofte skifte hos disse patienter.


articles: Trigemini.jpg
Ventrikulære Ekstrasystoler i Trigeminiarticles: Forslaaet.jpg

  • Rytme, hvor hver 3. systole er en VES.

Bemærk: Rytmen vil ofte skifte hos disse patienter. Hvis VES kommer hver 4. gang, hedder rytmen: ”Sinusrytme med Ventrikulære Ekstrasystoler i Tetragemini”. (Billedet her under).


articles: Tetragimini.jpg
Tetragiminiarticles: Forslaaet.jpg


Pacerytme - Styret af en kunstig Pacemaker.

articles: Pacerytme.jpg
Pacerytmearticles: Ked.jpg

  • Patienten har en pacemaker indopereret.
  • Karakteristiske regelmæssige tynde ”Pace-Spikes” før systolerne.

Bemærk: I dette eksempel er der 2 spikes for hver systole, en for atrierne og en for ventriklerne. – Oftest er der kun 1 spike pr systole.


AV-blokkerne - Resultatet af en syg AV-knude.

articles: AVblok1grad.jpg
AV-Blok af 1. gradarticles: Forbloeffet.jpg

  • Ensartet rytme.
  • PQ-interval > 0,22 sekunder (6 små tern).

Bemærk: AV-Blokkerne er som en gammel havelåge. AV-blok af første grad = Havelåge rusten i hængslerne, - det tager lidt mere tid at åbne den.


articles: AV-blok2gradt1.jpg
AV-blok af 2. grad –Mobitz type 1articles: Forslaaet.jpg

  • Uensartet rytme.
  • P-takken vandrer gradvist længere væk fra QRS-komplekset.

Bemærk: Når P-takken kommer for langt fra QRS-komplekset, udebliver systolen og rytmen starter forfra igen. Havelåge ruster mere og mere til, ruster fast og bliver smurt og processen starter forfra.


articles: AVblok2gradtyp2.jpg
AV-blok af 2. grad – Mobitz type 2articles: Forslaaet.jpg

  • PQ-interval konstant.
  • Udfald af QRS-komplekser.

Bemærk: Type 2 er farligere for patienten end type 1, Da type 2 kan udvikle sig til AV-blok af 3. grad.


articles: AVblok3grad.jpg

articles: AV-blok-3-grad.jpg
AV-blok af 3. gradarticles: Meget-ked.jpg

  • P-takkerne arbejder helt uafhængigt af QRS-komplekserne.
  • Oftest langsom rytme med hovedkomplekserne, da de er ventrikulært styret, 30 - 50 slag / min.

Bemærk: Havelåge helt rustet til, - ingen kommer igennem den.


Hjertestop - Rytmer som ikke bærer puls.


articles: VT.jpg
Ventrikulær Takykardi - VT articles: Bleg.jpg

  • Rytme > 100 slag i minuttet.
  • Ensartet rytme.
  • Breddeøget QRS-kompleks.
  • Ingen P-tak.

Bemærk: Begge rytmer er Ventrikulær Tackycardi, men har hver sin frekvens. Kan bære puls i visse tilfælde.


articles: Asystoli.jpg
Asystoli
articles: Bleg.jpg

  • Streg. –Evt med p-takker op til flere timer efter hjertestoppet.


articles: Ventrikelflimmer.jpg
Ventrikelflimmer - VFarticles: Bleg.jpg

  • Fuldstændig ukoordineret, uden system eller komplekser.

articles: Tosade-de-Pointes.jpg
Tosade de Pointes
articles: Bleg.jpg
  • Ukorrigeret – ligner ventrikelflimmer.
  • EKG-udslag der bølgende bliver større og mindre. –Ligner en snoet guirlande.

Bemærk: Bærer ikke puls, men ”Analyser” vil muligvis ikke støde på denne rytme, så måske skal der analyseres en ekstra gang.


Papirstrimmel

Frekvens. – Målt på papirstrimlen

  • Der går 300 store tern / minut. Man kan således bruge denne formel: 300 / Antal store tern mellem R-tak – R-tak = frekvens. Eksempelvis 6 store tern = 300 / 6 = 50 systoler i minuttet. – 300 / 5 = 60. – 300 / 4 = 75. – 300 / 3 = 100. – 300 / 2 = 150


AMI - Akut Myocardie Infarkt

Hos 90% af den danske befolkning, vil afledningerne: II + III + aVF afspejle bagsiden (Inferior) af hjertet, via den højre coronaraterie. Patienter med bagvægsinfarkt (Inferior) er ofte meget dårlige først i forløbet, med lavt blodtryk, kvalme, opkast, er stærkt svedende og har det meget dårligt, men har paradoksalt, ofte et bedre outcome end patienter med forvægsinfarkt (Anterior). (Huskeregel: Bæ, bræk og bagvægsinfarkt). Bagvægsinfarkt (Inferior) vil ofte ”trække ud” til siden (Lateralt). –Man kan i disse tilfælde se ST-elevation i både I, II, III og V5, V6. Patienter med Forvægsinfarkt (Anterior) har således ofte ikke så svære symptomer, men får oftest større men og dermed ringere livskvalitet, end patienter med Bagvægsinfarkt, i sidste ende. Forvægsinfarkt (Anterior) viser sig i V3, V4 og kan ”trække ud” i eksempelvis V2 eller V5. Tombstone: I det tidlige forløb kan AMI vise sig som T-tak´s forandringer ved at forhøje T-takken. Er T-takken højere end 10 mm i de præcordiale afledninger, eller 5 mm i ekstremitetsafledningerne, er det et udtryk for AMI og skal behandles derefter, dog er dette ofte helt normalt hos teenagere. Den høje T-tak kan ligne en gravsten: Huskeregel = Tombstone Bemærk: I nogle tilfælde kan en grenblok vise et EKG med ST-elevation eller ST-depression, der ligner AMI så meget at det kan være meget svært at skelne. Grenblok viser sig oftest med en M-agtig og breddeøget karakter af QRS-komplekset – M-konfiguration. Se efter grenblok i afledning: V1. Ved en venstresidig grenblok er hovedkomplekset under den isoelektriske linie i V1, samt oftest en kaninører-agtig M-konfiguration i V6. Ved en højresidig grenblok er hovedkomplekset over den isoelektriske linie i V1, samt oftest en kaninører-agtig M-konfiguration ligeledes i V1. Huskeregel: Grenblok er som en blinklyskontakt: Venstre er nedad og højre er opad. Generelt siger man at der skal være ST-elevation i mindst 2 afledninger der anatomisk ligger ved siden af hinanden, før at vi, ud fra EKGét alene, kan formode at der er en infarkt. Hvis der er en Q-tak større end 1 lille tern, viser det ofte en ”gammel” hjerteskade, eksempelvis AMI. –Dog kan der være Q-takker i afledningerne: III, V1 & AVR i et normalt EKG, uden foregående sygdom. Gamle skader kan også vises som ST-depression.

STEMI / NON STEMI

ST-elevations AMI betegnes i den medicinske verden som ”STEMI” = ST Elevations Myocardie Infarkt. Dette billede viser typisk resultatet af et sygdomsforløb, hvor indersiden af karvæggen er brudt og blodpladerne (trombocytterne) uhæmmet klotter sig sammen om stedet og totalt blokerer karret. Ami uden ST-elevation betegnes som ”NON STEMI” = NON ST Elevations Myocardie Infarkt. NON STEMI vil vise et EKG med markante ST-depressioner i stedet for eleveringer. Sygdomsforløbet her, adskiller sig ved at blodpladernes sammenklotning enten ikke er til stede, eller er begrænset så karret ikke er komplet blokeret.

De kliniske symptomer ligner hinanden og hospitalets endelige behandling er da også den samme: KAG (Koronar Angio Grafi) & PCI (Perkutan Coronar Intervention), eller CABG (Coronar Bypass operation), eller sagt på næsten dansk: Ballonudvidelse eller bypass-operation. Forskellen er dog at STEMI skal behandles omgående, hvor NON STEMI godt kan vente op til 2 – 3 dage.

Intet er endegyldigt og det gælder også EKG. –Ved en meget markant ST-depression i de præcordiale afledninger, kan der være tale om afspejlinger fra bagvæggen og således vise et STEMI i bagvæggen i stedet for et NON STEMI i forvæggen. Dette ses bedst hvis man ser EKG-strimlen på hovedet, bagfra igennem papiret op mod lyset, men dette må siges at være ”langhåret” EKG-tydning. Nedenstående billede er et eksempel, hvor man til højre ser EKGét til venstre bagfra på hovedet. I dette tilfælde et STEMI i bagvæggen, selv om det ligner et NON STEMI i forvæggen. Endelig kan en lungeemboli ændre EKGét så det ligner et AMI på en prik. Dog er der oftest flere afledninger med elevation ved lungeemboli end ved AMI, men det kan være næsten umuligt at vurdere præhospitalt, især da de kliniske tegn også ligner hinanden meget. Min erfaring siger mig dog at der er en tydelig tendens til at iltmætningen (Satuationen) falder støt og nådesløst ved lungeemboli, selv ved et stort ilttilskud, hvorimod at den oftest let kan holdes på et normalt leje ved AMI.

articles: Apoprokse-aftegninger.jpg


articles: KoderesumeSTelev.jpg
EKGét ovenfor:

ST-elevation – OBS Akut Coronar Syndrom

  • J-punktet (QRS-kompleksets slutning) og ST-segmentet, tydeligt hævet (ST-elevation), eller sænket (ST-depression), over den isoelektriske linie i mere end 2 afledninger.
Bemærk: Voldsom ST-elevation i afledning: 2, 3, aVF, V4, V5 og V6. Voldsom ST-depression, Afspejlninger, i afledning: aVR, aVL, V1, V2 og V3. – ST-depression kan også være et udtryk for ischæmi. Denne patient gik kort efter over i Tosade de Pointes og derefter over i Ventrikelflimmer, Blev stødt i gang igen og fik en ballonudvidelse. –Patienten overlevede.


J-punktet

J-Punktet er præcis der hvor QRS-komplekset slutter og stregen går over mod T-takken.

articles: ST-elevation.jpg

articles: ST-depression.jpg

ST-Elevation / Depression er højdeforskellen mellem J-punktet og den isoelektriske linie!


Herunder ses et typisk forandringsforløb i EKGét ved STEMI

articles: ekg-forandring-stemi.JPG


Herunder ses typiske blivende Q-taks forandringer efter en bagvægsinfarkt. Patologisk Q-tak

articles: Patalogiske-Q-takker.jpg


Ischæmi:
Ischæmi betyder at der er så lidt blodgennemstrømning at vævets behov for ilt ikke bliver dækket. På EKGét kan det vise sig på flere måder, eksempelvis som ST-depression. En eller flere negative T-takker i afledningerne II, III, AVF, eller i de præcordiale afledninger, kan også skyldes Ischæmi.

Skema over de anatomiske beliggenheder.

articles: skema.JPG

Illustrationen herunder viser hvordan ekstremitetsafledningerne "ser" hjertet. Som det fremgår heraf, er afledningerne I + II + III gennemsnitsberegninger af de afledninger som de er placeret imellem på illustrationen, foretaget af en computer. Det er årsagen til at man kan få flere afledninger end man fysisk sætter ledninger på patienten.

articles: Afledninger.jpg

QT-Interval - Vises i talform på LP12-EKGét

QT-Intervallet er normalt mindre end 0,48 sekund. Patienter med et QT-Interval større end 0,48 sekund, kan i visse tilfælde, spontant få rytmeforstyrrelser og gå over i "Tosade de pointes" og dermed hjertestop. Dette ses også hos ganske unge mennesker.

Årsagerne til forlænget QT-Interval, kan være eksempelvis genetisk (arveligt), eller et lavt kalium / magnesium indhold i kroppen. Visse medicintyper kan også give forlænget QT-Interval, som visse antihistaminpræperater, Citromax (antibiotika) og Cordarone.

Behandlingen mod kronisk forlænget QT-Interval, er pacemaker og / eller betablokker. Tilstanden er ret sjælden.

#1 | lillespir d. 17. juli 2009 21:04
Hej Gitte
Hvor er det fedt at se du har fået det op på siden.YeahClap. Du må have haft travlt bagPC
Godt arbejde.Tup
Knus. Rita
Du skal logge ind for at kommentere.
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Translate this page
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
· Gæster online: 1

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 203
· Nyeste bruger: Irene
Replikboks
Du skal være logget ind for at skrive en replik.

28. maj 2019 15:09
Ja, man kan virkelig mærke at AutoNews er kommet op og køre igen. Dejligt at lykkedes efter et skifte af webhost Cool

28. maj 2019 13:25
Nyder virkelig at være lidt mere på herinde så dejligt med mails når der sker noget.

28. maj 2019 13:22
Tillykke til Margit med fødselsdagen

16. april 2019 12:53
Tup

15. april 2019 18:31
Mange tak for hilsenen Gitte Happy

13. april 2019 14:21
Tillykke med fødselsdagen Rita Flag New Year02

Siden dannet på: 0.05 sekunder 6,281,959 Unikke besøg